Landstingsforordning nr. 1 af 23. maj 2000 om ændring af Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap.
§ 1
I Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap som ændret ved Landstingsforordning nr. 13 af 31. oktober 1996 foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 1, affattes således:
"Personer under 63 år, med fast bopæl i Grønland, der på grund af vidtgående psykisk eller fysisk handicap har behov for specielle ydelser, kan få hjælp efter reglerne i denne forordning."2. Efter § 17 indsættes:
"§ 17 a. Døgninstitutionerne skal afgive en årsberetning til Landsstyret. Landsstyret skal senest ved Landstingets forårssamling afgive en samlet årsberetning til Grønlands Landsting."
Stk 2. Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender fastsætter de nærmere regler for årsberetningens aflevering, form og indhold m.v."
§ 2
Denne Landstingsforordning træder i kraft den 1. juli 2000. Årsberetning i henhold til § 17a skal første gang afgives for år 2001.
Grønlands Hjemmestyre, den 23. maj 2000
Jonathan Motzfeldt
/
Jørgen Wæver Johansen